Perspektivtegning

  • Udskriv

Perspektivtegning er en tegnemåde, der skal beskrive rummelige ting, som de ser ud, når vi ser på dem i den virkelige verden. Læren om perspektiv er udviklet i 1400-tallet og senere videreudviklet af matematikere.

Vort øje opfatter alt i perspektiv, dvs. på samme måde som et fotografiapparat. Et fotografi af et jernbanespor viser, at afstanden mellem skinnerne er størst tæt på og bliver mindre og mindre i baggrunden for til sidst af løbe helt sammen. Det samme gør sig gældende med telefonmasterne. En mast i forgrunden er højere end en mast længere borte.



- om 1-3 punktsperspektiv
- om telefonpælsprincippet 

 

Frontperspektiv, centralperspektiv, hvor (motivets) lodrette linjer vil forløbe lodret i billedplanet, vandrette linjer parallelle med billedplanet afbildes parallelle (med horisonten), og vandrette linjer, som står vinkelret på billedplanet, vil mødes i et forsvindingspunkt, hovedpunktet, på horisonten. Den røde linie er horisontlinien.

 Fugleperspektiv   Frøperspektiv  Centralperspektiv

 


Kantperspektiv med to forsvindingspunkter på horisontlinien.

Kasse set ovenfra i fugleperspektiv: 2-punktsperspektiv.

 

 

Kasse set nedenfra i frøperspektiv: 2-punktsperspektiv.

 

 

Skyskraber set nedefra i 3-punktsperspektiv. 

 

Princip for tegning af pælerække: De to første pæle placeres, så det ser fornuftigt ud. Diagonalernes skæringspunkt og hjælpelinie til (f) tegnes. Fra nederste hjørne i foreste pæl, gennem skæring med hjælpelinie/anden pæl, rammes toplinien,- og her placeres den tredje pæl.

Sådan fortsættes rækken.